mandag den 17. marts 2014

Mor til to..

Jeg blev for kort tid siden mor for anden gang, da vi udvidede familien med en laber lillebror.
Han er dejlig, og det var dejligt endelig at få fra 3 til 4. Og den nybagte storesøster er så stolt og fuld af kærlighed. Og jeg havde jo tjek på det der med en baby, nu da det var anden gang.
Eller hvad?! For der var dælme ingen, der havde fortalt, hvor hårdt det er at blive mor til 2, og pludselig skulle håndtere både en babys (uopsættelige) krav, samt en 4-årigs konstante forespørgsler.
Her i huset er det mig, der både afleverer og henter i børnehaven, og det er nu blevet en balancegang mellem amning, bleskift og at huske både madpakke, overtrækkere og hue. Egentlig utroligt at vi stadig kommer ud af døren uden gråd.
Den 4-årige nu storesøster er frygtelig glad for sin lillebror. Hun elsker derfor at kysse og kramme ham, og sidder/ligger helst med hovedet helt nede i hans ansigt. Og det er da dejligt, at hun elsker ham, men for dælen - kunne hun ikke gøre det lidt på afstand bare en gang i mellem?
På barslen med den store kunne jeg desuden daske rundt i nattøj hele dagen, og aftensmad var bare noget vi lavede, når vi blev sultne. Men jeg skal love for at der er andre boller på suppen nu! Aftensmad er noget vi planlægger en måned i forvejen, og maden skal helst stå på bordet senest 17.30, og nu skal der så også lige ammes, eller ovenstående skal udføres med kun en hånd fri.
Fandme godt, at jeg elsker mine rollinger og at babyer ser så søde ud ;)

Hvordan tacklede I andre at blive mor til to? Eller 3?

torsdag den 6. marts 2014

Født for tidligt

Som mange nok ved, er Julie født for tidligt (7 1/2 uge), mens Johan lige akkurat klarede sig indenfor termin :) Derfor ligger præmature børn mit hjerte nært. Nu er der udkommet en bog om at føde for tidligt (hvilket altså er 8% af en børneårgang), og her kan du læse et uddrag:

http://issuu.com/bognu/docs/mor_til_for_tidligt_f__dt_uddrag#/signin

fredag den 28. februar 2014

Nabby babyalarm: en anmeldelse

Vi ( altså lillebror og jeg) har været så heldige at få lov at teste en Nabby babyalarm. Nu har lillebror rundet de 3 uger og vi er ved at få lavet os en ny hverdag med lure i barnevognen, så derfor er det også på sin plads med en lille anmeldelse.




Vi havde selvfølgelig også en babyalarm, da Julie var lille. Det var sådan en almindelig en uden dikkedarer, og den fungerede for så vidt også efter hensigten, dog var der flere irritationamomenter:
1: det var ikke muligt at indstille følsomheden, hvilket for os resulterede i lyd igennem, hvis fx en solsort fløjtede lidt for tæt på eller en knallert kørte forbi ude på vejen. Pænt irriterende, hvis man bare gerne ville have 5 minutter på sofaen. Særligt min mand var ved at blive sindssyg.
2: forældreenhed! Tror faktisk vi nåede at blive eksperter i at glemme den, når vi var ude. Den havde jo sin faste plads i en vindueskarm, ligesom babydelen lå i barnevognen. Det viste sig bare at være så godt som umuligt at huske at tage den med hjem til fx bedsteforældre , og så var det jo egentlig ret ligegyldigt at man havde husket babydelen...
3: babydelen fyldte pænt meget, og havde en dum antenne, der dog lå mægtig fint i en babyhånd?!
4: aner ikke hvor meget stråling den gav..
5: brugte almindelige AA batterier, der naturligvis skulle skiftes af og til.



Nåh, men så lige i starten af min graviditet så jeg den her nye danske babyalarm, Nabby, og den så simpelthen så lækker ud, at jeg måtte gribe chancen for at få den hjem til min baby, og den nåede da også lige at dumpe ind ad døren før lillebror kom ud i verden.
Og i forhold til de 5 ovenstående klagepibkter er vores bønner blevet hørt, og samtidig pakket ind i yderst lækkert design!
1: man kan selv indstille følsomheden på nabby og på den måde er vi endnu ikke blevet generet af hverken knallerter eller fuglefløjt. Og vi har altså heller ikke overhørt lillebror.
2: der er ingen forældreenhed! Genialt koncept, at babydelen kobles op til ens smartphone via bluetooth! Vi ved jo alle, at det er næsten umuligt, at glemme sin smartphone. At det er via bluetooth gør, at man ikke er afhængig af hverken wifi eller 3G. Vi har ikke testet hvor langt væk man kan befinde sig, men helt ærligt, længere væk fra barnevognen end 10-20 meter er man vel heller ikke?
3: Toptjekket design i en fin lille babyalarm, der fylder næsten ingenting.
4: Laveste stråling på markedet..
5: Har indbygget batteri, ligesom en telefon og oplades via USB. Jeg har opladt vores 1 gang, og der er stadig efter 2 uger brug knap 40% tilbage, så det må man da kalde holbarhed, der vil noget.



Alt i alt skinner det nok igennem, at jeg er ret begejstret. Og så elsker jeg også manualen, der består af et postkort, hvor der står tænd nabby, download app og så er du på. For sværere er det nemlig ikke! App'en er i øvrigt gratis, og så har man mulighed for at tilkøbe temperaturmåler, tidstagning og en lytte funktion, hvor man kan lytte til baby når man vil. Alle 3 tilkøb kan lige nu downloades for 7 kr! Især kan jeg egentligt godt lide at vide, hvor længe baby har sovet.



PS: Fik jeg sagt at produktet er dansk?

torsdag den 27. februar 2014

Johan update

I dag bliver Johan 4 uger. Og her kommer først klicheen over alle klicheer; ih, hvor tiden dog flyver!!

Johan er:
- stadig højt elsket af sin storesøster.
- vokset 3 cm
- har taget over 1 kg på
- spiser stadig hver 2. time, også om natten!
- har utrolig mange bøvser på tværs
- stadig lidt gul henover næsen, men har normale blodprøver
- glad for barnevognen
- mindre glad for bilen
- utrolig nuttet

Gode råd til bedre nattesøvn er velkomne. Især på en dag som i dag, hvor storesøster har bestemt sig for ikke at ville i børnehave...

mandag den 10. februar 2014

Og hvad skete der så?

Ja, Johans fødsel var jo på alle måder en drømmestart. Så kom vi hjem og hvad skete der så?

1: Efterveer. WTF?! Jo, havde godt hørt om konceptet, men sgu da ikke at det gjorde så djævlens ondt! Og lige blev lidt værre hver gang man ammede. Og varede i flere dage. Av for h** siger jeg bare. Bællede hindbærbladsthe og panodiler uden synderlig effekt. Så til alle jer kommende mødre til to eller flere; der kommer efterveer, og de gør nas. Jeg har endda ladet mig fortælle (efterfølgende), at de gør mere ondt for hver fødsel. Hurra, eller noget.

2: Ammeetablering. Havde ikke skænket det der amning en tanke. Med Julie fungerede det jo bare. Men vi havde også en lidt anden start, hvor jeg malkede ud de første mange dage. Nu fik jeg en baby, der kunne tage fat og sutte lige med det samme. Og gjorde det! Av igen! Fik lynhurtigt sår, og sad i flitsbue hver gang han blev lagt til. E-vitamin creme og tilvænning reddede helt sikkert min amning. Nu går det fint, og der er ingen sår længere, men shit det gjorde ondt.

3: Storesøster in the making. Pludselig blev Julie storesøster, og hun elsker Johan. Hun vil gerne kysse ham og kramme ham, og forstår muligvis ikke hvor skrøbelig han er. Samtidig er det hårdt at gå fra at være mors og fars øjesten til at skulle dele opmærksomheden (ikke mindst mors). Så hun får indimellem små anfald af gråd og "kan ingenting". Og det er rigtig hårdt at se på som forælder.

Ovenstående 3 ting i kombination med mine hormoner rasende rundt i kroppen var muligvis ikke den bedste cocktail... I hvert fald synes jeg at den første uge var afsindigt hård at komme igennem, og nåede flere gange at tænke meget fatalistiske tanker a la; det går aldrig det her, vores parforhold holder ikke til det, jeg dør af træthed, hvordan skal jeg få en hverdag til at hænge sammen..
Alt er ikke en dans på roser, men nu er Johan 10 dage gammel, efterveer og sår på brysterne er væk, og Julie er ved at tilvænne sig sit nye familieliv, og det er Jesper og jeg også. Så mon ikke det nok skal gå?

PS: Andre der har skrevet lidt om det med at blive mor:
Anne, Emili og Trine

fredag den 7. februar 2014

Johans fødselsberetning

Nu er lillebror blevet 1 uge gammel og derfor må det også være på sin plads med en lille fortælling om hvordan han kom til verden.

Læs med her, her og her, hvis du vil vide lidt om hvor længe vi faktisk har ventet på lillebror, og læs med her, hvis du vil høre om storesøster Julies noget pludselige ankomst til verden.

Endelig var jeg på barsel, endelig var babyen inde i min maven til termin, og ville ikke længere være præmatur, hvis han valgte at komme ud. Dette havde vi ventet på længe. Søndag d. 26/1 var jeg 37+0 uger henne! Om mandagen fik jeg plukveer, hvilket jeg aldrig har haft før, og vi begyndte at spekulere i om der mon var noget i gære. Jeg tog dog til København på barselsvisit alligevel, hvilket dog var lidt hårdt ved kroppen. Jeg fortsatte med at have plukveer tirsdag og onsdag. Torsdag nat vågner jeg kl 01.30 ved at vandet går! Vandet gik også med Julie, men da var jeg oprejst og ude at handle, så der var det virkelig et vandfald. Det var det ikke her, men der var ingen tvivl i mit sind. Jeg gik nedenunder (kompliceret sovesituation i vores hjem betyder at jeg deler seng med Julie og Jesper primært sover på sofaen), og vækkede Jesper, der nærmest i det sekund jeg åbnede munden for at sige noget, vidste hvad der var fat.
Jeg kunne ikke sove, så vi blev enige om at bytte plads, så han gik op og sov videre med Julie, mens jeg indtog sofaen, og samtidig lige fik mig en knækbrødsmad (man ved jo ikke hvor mange kræfter man kommer til at bruge i løbet af sådan en fødsel). 
Inden da havde jeg naturligvis ringet til fødegangen, og aftalt at jeg ringede igen efter morgenvagtskifte og aftalte hvornår jeg skulle komme ind. Jeg ringede også til mine forældre, for lige at give en advarsel, da det gerne skulle være dem, der kom og passede Julie.
Veerne gik så småt i gang allerede kl 02, så det var ikke mange timers sammenhængende søvn jeg nåede at få. Vi stod op til sædvanlig tid, omkring 06.30 og spiste morgenmad og havde så normal en morgen som muligt, for Julies skyld. Selvom hun muligvis syntes at det var mærkeligt at far lige pludselig var der om morgenen, og at mor travede hvileløst rundt i stuen hvert 5. minut.
Jeg ringede til fødegangen og aftale, at vi afleverede Julie og derefter kørte mod Holbæk, så vi var der ca. kl. 10.
Vel ankommet til Holbæk blev jeg undersøgt (4 cm åben, regelmæssige veer) og fik kørt en strimmel (aktiv baby med hikke). Både Jesper og jeg blev noget forundrede da jordemoderen sagde at hun kunne mærke fint hår på babys hoved (Julie fik først hår i 2-års alderen), og skønnede ham til 3 kg.
Da vi var færdig med strimmel orkede jeg ikke at ligge ned mere (bliver ret gå-fanatisk af veer, hvilket var super træls med Julie, hvor jeg skulle ligge så stille som muligt).  Og eftersom vi var igang med en helt normal fødsel, gik vi faktisk ned og spiste lidt frokost i kiosken, så var der ligesom tanket op.
Vi var tilbage på fødegangen omkring kl. 11.15, og efterhånden begyndte veerne at bide til, og jeg startede lidt tiger-vandring frem og tilbage på fødestuen. Jordemoderen undersøgte mig igen, og jeg var nu 7 cm åben, og da hun havde læst hvordan det gik med Julie, valgte hun at blive på stuen. Jeg var oprejst til det sidste (sku' fandme ikke ned at ligge), og først da jeg for alvor mærkede pressetrang krøb jeg op på lejet og pressede ham ud på 4-5 pres. Lettelse endelig at kunne arbejde med kroppen, og mærke fremgangen, frem for udvidelsesveerne, der bare gjorde nas!
Og 12.25 kom den fineste lille dreng ud, med masser af hår på hovedet. Og der var bare Jesper og jeg, og så jordemoderen og hendes assistent på stuen. Præcis som det skal være og i skarp kontrast til Julies fødsel. Jeg fik alt det jeg ønskede; en fin babydreng på mit bryst uden hverken børnelæger, epidural eller kejsersnit (tal om en læge, som virkelig afskyr lægeting på egen krop). Og så fik jeg en dreng, der kunne tage fat ved brystet med det samme!
Efter 2 timer og en normal børneundersøgelse, var vi klar til at tage hjem! Også selvom jordemoderen grinede lidt af os, da hun syntes vi var lige lovlig hurtige, men hjem skulle vi bare. Så baby blev pakket ind, og vi kørte hjem. En helt surrealistisk oplevelse bare at kunne tage sit barn, og så tage hjem til hverdagen og den nybagte storesøster.
Storesøsteren tog det i øvrigt rigtig pænt, selvom hun syntes han var lidt grim.

De hårde fakta:
Fødselsdag: 30.01.14 kl. 12.25
Længde: 52 cm
Vægt: 3305 g
GA: 37+4
Navn: Johan