Jeg er jo så heldig, at min dejlige mand, fiskerdrengen, arbejder i et rejsebureau, så jeg kan faktisk ikke huske, om jeg overhovedet har været hjemme i jan/feb i de 5 år jeg har været sammen med ham. Turen til Zanzibar bliver da også Julies 3. tur til Afrika, tal om en 3-årig globetrotter. Hun kunne melde sig ind i de berejste klub, hvilket ingen af os andre kvalificerer os til..
Tilbage til den forestående rejse. Zanzibar. En ø, der ligger ud for Afrikas østkyst og hører under landet Tanzania. Jeg har været der en gang før i 2006, med mine forældre, efter at vi havde besteget Kilimanjaro. En rigtig bountyø, med hvide sandstrande og kolde drinks. Dog også med svingende elektricitet og saltvand i vandhanerne - det er jo Afrika.
Jesper, Julie og jeg har tidligere været i Kenya og i Sydafrika. Begge ture lidt svingende, da vi jo rejste med et ret lille barn, og desuden havde relativt meget transport. Denne gang skal vi rejse meget lidt
I Stonetown, som er hovedbyen på øen, skal vi bo på Serena Inn. Serena hotellerne er en verdensomspændende kæde af lækre hoteller, og Jesper - hotelfetichisten - glæder sig meget til at opleve Serena.
![]() |
| Serena - pool view |
![]() |
| Serena - seaside view |
Derefter rejser vi nogle timer nordpå til Langi Langi Resort, der ligger på stranden, skulle servere fantastisk mad, har in-house massage og dykning. Jeg glæder mig. Jullen skal bare i poolen, og jeg skal forsøge at læse en god bog, og måske få lidt sol på min vinterblege krop.
![]() |
| Langi Langi kysten |
![]() |
| Langi Langi pool |
Der er jo nok ikke wifi, hvorfor data koster en milliard. Men mon ikke der sniger sig et enkelt billede eller to på instagram. Find mig som @kattepoten.




Åhhh hvor ser det skønt ud. Og hvilken luksus at ha en mand som arbejder i rejsebranchen.... I skrivende stund kæmper jeg med en halsbetændelse og kan godt se det smarte i sol og varme hver jan/feb ;)
SvarSletNoget helt andet, jeg vil gerne sende dig en mail, men kan ikke finde din mailadresse nogen steder?
Kh
Ja, jeg glæder mig også helt vildt. Og sådan en mand skal man altså ind i mellem lægge en dæmper på, inden han har planlagt en rundrejse med tusind stop i et eller andet sindssygt land med en 3-årig ;)
SvarSletMin mail er beany@villevarn.dk eller katrinejohannesen@dadlnet.dk. Du kan også altid ringe 27281073 :)