mandag den 31. december 2012

Nytårsfortsætter

Normalt gør jeg det faktisk ikke i nytårsfortsætter. Men alligevel er der altså et eller andet over årsskiftet. Når det gamle år slutter, og det nye begynder. Uanset hvad, kan jeg i hvert fald ikke lade være med at tænke tanker om det år der gik, og have ønsker for det år der kommer.

2012 var for vores vedkommende i høj grad præget af vores halve år i Norge. 6 lærerige måneder, der viste os hvordan hverdagen også kan foregå. For mit vedkommende lige en tand for mange timer på arbejder, men ellers en dejlig hverdag, hvor vi ikke skulle fare af sted til det ene og det andet arrangement (som man altså nemt kommer til herhjemme).
For mig personligt handlede og handler mange af mine tanker fortsat om mit arbejde, min karriere, min kald-det-hvad-du-vil. Jeg har endnu ikke fundet den rette løsning, men 2012 bød på mange udfordringer rent arbejdsmæssigt. Forhåbentlig er der lagt i støbeskeen til lidt mere afklaring i løbet af 2013.
Lige så mange eller flere tanker og ønsker har der været omkring ønsket om at udvide familien. Vi ønsker os fortsat en lillebror eller lillesøster, og håber naturligvis på at år 2013 bliver året, hvor 3 bliver til 4.

I 2013 håber jeg derfor på

- Mere tid; til mig selv, til min familie og til fordybelse

- Afklaring på min jobsituation, der i så fald ville kunne være med til at skabe lidt ro

- Flere gode stunder med min familie

- En babybror eller babysøster

Sidst, men ikke mindst kunne vi godt tænke os at sælge huset, købe en fin grund og bygge et nyt hus og så nogle flere penge. Men det er vist alle meget optimistiske ønsker (luftkasteller).

Hvad er dine ønsker/drømme for det nye år?



Pas godt på jer selv.

2 kommentarer:

  1. Sikke en fin blog du har, Katrine! :-) Jeg har meldt mig som ny læser og glæder mig til at følge bloggen (og følger dig allerede på instagram).
    Det lyder som nogle skønne nytårsfortsætter, håber de bliver opfyldt her i det nye år.
    Kh Rikke
    Kig gerne forbi min blog www.bareschoen.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Hej Rikke
    Mange tak for de fine ord!
    Jeg kigger lige ind forbi dig også da :)

    SvarSlet

Jubii, skriv en hilsen!